Hvis man skal give en rejse i gave, så kan det hurtigt blive rigtigt dyrt. Det behøver dog ikke at være så slemt, hvis man vælger den rigtige type rejse. En rejsetype som er velegnet i denne sammenhæng er storbyrejsen. Det behøver ikke at vare mange dage, og derfor kan man typisk finde relativt billige ophold.
I denne artikel giver vi tre gode bud på, hvor rejsen kan gå hen og hvad man skal opleve, hvis man kun har et par dage i netop denne storby.
Tag til London og oplev pulserende storbyliv og masser af spændende oplevelser
London er en oplagt mulighed. Det ligger ikke langt væk, og du kan af samme grund få flybilletter til ganske fornuftige priser. Derudover har London mange af de kvaliteter, der gør en storbyferie til det perfekte valg til korte ture.
Du finder en lang række oplevelser og seværdigheder meget kompakt indenfor et relativt lille område. Hvor du ikke kan gå til, kan du let komme rundt med de røde dobbeltdækker busser eller Underground. Se bare et lille udpluk af de ting du kan opleve i London:
Ting at se i London
- Buckingham Palace
- Westminster Abbey
- St Pauls Cathedral
- Tower of London
- London Eye
- Madame Tussauds voksmuseum
- Talrig store og internationale musicals
Derudover kunne det blive den helt perfekte gave til ham, hvis I tager til bold, og ser et af de mange London-hold på hjemmebane. Det kunne alt fra Arsenal på Emirates Stadium til Chelsea på Stamford Bridge eller Crystal Palace på Selhurst Partk
Storbyferie i Berlin – En fascinerende kulturel by der også er rig på historie
Berlin er naturligvis også et oplagt bud. Man kan få billige flybilletter til Berlin, men der er heller ikke længere end at man sagtens kan gøre det billigere og køre i tog eller med bus fra de fleste egne af Danmark. Det viser også lidt om den økonomiske fordel ved at tag på storbyferie i et land indenfor rimelig afstand. Det er helt andre priser, hvis du skal have flybilletter til Kreta.
Hvad kan man så opleve i Berlin? Byen rummer en masse kultur og historie. Ikke mindst spor efter 1. og 2. verdenskrig. Det er næsten et must see at besøge Berlinmuren. Et stykke historie der ikke går særligt langt tilbage i tiden. Så sent som den 9. november 1989 faldt Berlinmuren, og Berlin er generelt rig på historiske monumenter.
Derudover skal man opleve Brandenburg Tor. Det monumentale symbol for Berlin der mirakuløst overlevede krigen.Alt skal selvfølgelig ikke stå i historiens tegn på en ferie, og der er rig mulighed for at shoppe, spise og bare hygge i den store by. Du kan med fordel starte ved Potsdamer Platz, hvor du finder en arkade med flere end 100 butikker. Derefter kan man bare bevæge sig ud i Berlins gader og følge strømmen.